0
0,00 DKK

Hvorfor spiller Jens Stryger venstre back?

Hvorfor spiller Jens Stryger venstre back?
Jens Stryger Larsen har under landstræner Åge Hareides ledelse erobret pladsen som venstre back. Det er endda til trods for, at han er notorisk højrebenet. Er det en gangbar løsning? Eller bør landstrænerteamet se sig om efter et alternativ? Det ser vi lidt nærmere på i dette indlæg.

Venstre back-positioner besættes af spillere, der er venstrebenede. Og højre back-positioner ligeledes med spillere, der er højrebenede.

Eller hvad?

Jo, sådan plejer det at være, men på det danske landshold er det anderledes. Her spiller den højrebenede Jens Stryger Larsen på venstre back. Hvordan kan det være? Og kan det passe, at der ikke er venstrebenede spillere, som er gode nok?


Langtfra problemfrit


Jo, der er bestemt andre spillere, som er gode nok. Men af en eller anden uforklarlig årsag sværger Åge Hareide til Jens Stryger Larsens kvaliteter. Men lad os lige få det slået fast til at begynde med: I Udinese huserer forsvarsspilleren på højre back. Godt så. Og nu tilbage til landsholdet.

Når en højrebenet skal forsvare i venstre side, bør det ikke skabe de helt store problemer. Der kan være lidt omkring, om modstanderne trækker ind eller ud i banen, når de udfordrer forsvarsspillerne. Men disse problemstillingerne står de også overfor, når de spiller i deres favoritside.

Nej, de største problemer ligger imidlertid i det offensive spil. Dette værende sig via løb op ad banen, hvor spilleren modtager bolden. Her kan han komme til at ”vende forkert” i forhold til at tage bolden med sig. Det gælder også, når bolden skal spilles frem med en lang aflevering. Eller ved en simpel clearing, som oftest vil ligge til det svage ben ude ved sidelinjen. Og sidst, men ikke mindst: Ved indlæg.

Er du meget étbenet, bliver du forudsigelig. Og det er tilfældet med Jens Stryger Larsen! I de 12 landskampe, Udinese-manden har fået som venstre back, er det ikke blevet til mange indlæg med venstrebenet. Tværtimod.

I stedet for at fortsætte løbet ned mod baglinjen og smække den indover med det svage ben bliver der alt for ofte stoppet op. Herefter bliver bolden spillet tilbage til en medspiller, eller den bliver sendt indover med højreskøjten. Ikke at der er noget galt med nogle af de to sidstnævnte valg. Problemet ligger i, at det bliver for forudsigeligt, hvis du gør det hver gang. Men hvem har vi så, der kan spille pladsen?

Alternativerne


Er der nogle alternativer til Stryger Larsen? Vi har et par bud:

Jonas Knudsen


Ipswich-spilleren har længe gjort det godt i The Championship. Det har han også i de fire landskampe, han p.t. kan skrive på cv’et. Ja, faktisk er der på papiret kun én ting, der taler imod, at han skal have pladsen: Han spiller ”kun” i The Championship. Med sine 26 år, udmærket hurtighed og lange indkast er der dog også meget, der taler for Knudsens sag.

Riza Durmisi


Den tidligere Brøndby-spiller råder over en utrolig topfart, en god ”indlægsfod” og et udmærket skud. Altså er de offensive kvaliteter i orden. Han har dog fået skudt i skoene, at hans defensive arbejde efterlader noget at ønske sig. Det er dog noget, som et ophold i defensivens moderland, Italien, bør kunne rette op på. Først skal Durmisi dog formentlig lige tilkæmpe sig en fast plads på det store Rom-hold SS Lazio. Man vinder ikke mange landsholdspladser ved at sidde på bænken i sin klub.

Nicolai Boilesen


Spiller fast for Skandinaviens største klub, FC København. Med konkurrenter, der spiller i store og mellemstore udenlandske ligaer, er det imidlertid en hård kamp for Boilesen. Prædikatet ”Superliga-spiller” har ikke en lige så høj status som spillere fra for eksempelvis Serie A.

Med det sagt må det alligevel være til FCK-spillerens fordel, at han spiller fast og har masser af international rutine med sine klubhold. Herudover kommer også 17 kampe i nationaldragten.

Marc Dal Hende


Ja, undskyld mit franske, men det er vel ikke helt ude i skoven at sætte lighedstegn mellem Marc Dal Hende og landsholdet. Bevares, han står ikke forrest i køen til det komme med; det siger sig selv. Faktisk har den tidligere Viborg FF- og FC Vestsjælland-spiller aldrig nogen sinde optrådt på et landshold. Ikke så meget som en eneste U-landskamp.

Generelt er der mange ting, der taler imod, at vi nogensinde ser Dal Hende på landsholdet. Men der er også ting, som gør, at det alligevel ikke er helt ude i skoven at tænke tanken: Han spiller fast på et af Danmarks største hold, FC Midtjylland. En klub, han var stærkt medvirkende til at gøre til danske mestre i 2017/2018-sæsonen.

Her scorede han 11 mål i 27 Superliga-kampe. Det er mere end ét mål i hver tredje kamp. Meget imponerende. Faktisk så imponerende, at det gjorde ham til sæsonens næstmest scorende forsvarsspiller i Europa. Den største bét for Dal Hende er vel, om hans defensive spil er godt nok til landsholdsfodbold.

Vælg en venstrebenet, Åge!


Alt bliver ikke nødvendigvis rosenrødt ved at spille med en af ovennævnte spillere på venstre back-positionen. Men det gør det hele meget mere naturligt. Alle er de vokset op med at spille i venstre side, fordi de er venstrebenede. Det samme kan man ikke sige om Jens Stryger Larsen. Og hele dette indlæg skal slet ikke ses som en hetz mod Udinese-spilleren. Slet ikke. Han er en meget kompetent spiller – i højre side! Så lad nu en anden spille på venstre back, Åge – blandt andet så vi kan få en masse indlæg.

Den kritiske læser vil måske tænke, at det bliver lige så forudsigeligt med en venstrebet. Den store forskel ligger imidlertid i, at en venstrebenet ikke altid skal stoppe op og vende om for at slå indlægget. Dette giver en større direkthed i spillet, som ofte er sværere for modstanderen at dæmme op for.

Hvad så med Stryger Larsen? Skal han så på bænken eller spille højre back i stedet for Henrik Dalsgaard? Se, det er straks sværere at svare på. Den hovedpine vil for nu blive overladt helt og aldeles til landstræneren. Her er der et mindre luksusproblem, da der udover de to førnævnte spillere også er FCK-spilleren Peter Ankersen at vælge imellem. Men det er en anden snak.